Sådan foregår det

Vi skaber et system, der kan tilpasses folkets ønsker

Herunder kan du læse mere om vores bud på den bedste løsning – men intet er mejslet i sten. Hvis befolkningen mener, at systemet skal justeres, kan vi ændre det gennem en afstemning.

I et direkte demokrati er det folket, der bestemmer. Men hvordan sikrer vi, at alle har mulighed for at deltage, at beslutninger træffes på et oplyst grundlag, og at systemet er så nemt og fleksibelt som muligt?

Vi foreslår en kvartalsmæssig digital afstemning, hvor befolkningen stemmer om de 20 vigtigste beslutninger om året – cirka 5 stemmepunkter pr. afstemning hver tredje måned. Dette sikrer en balanceret mængde afstemninger, hvor folk har indflydelse på de store beslutninger uden at blive overvældet af detaljerede tekniske lovforslag.

Når stemmeugen begynder, logger du ind i systemet med MitID og bliver præsenteret for de 5 spørgsmål, du skal tage stilling til – ét ad gangen.

For at sikre, at alle stemmer på et oplyst grundlag, vil hvert spørgsmål have to obligatoriske videoer:

  • En video fra eksperter, der er FOR forslaget, hvor de forklarer, hvorfor de mener, at du bør stemme for.
  • En video fra eksperter, der er IMOD forslaget, hvor de forklarer, hvorfor de mener, at du bør stemme imod.

Hver video varer maks. 2 minutter. Det sikrer en hurtig, præcis og balanceret gennemgang af argumenterne fra begge sider.

Alle videoer vil blive faktatjekket af uafhængige eksperter, så du kan stemme på et grundlag, der bygger på fakta frem for spin.

  • 5 stemmepunkter pr. kvartal
  • 2 videoer à 2 minutter pr. punkt
  • Tid til at sætte et kryds

I alt tager en kvartalsafstemning 20-25 minutter hver tredje måned – og til gengæld får du en reel indflydelse på Danmarks fremtid.

Vi anerkender, at ikke alle ønsker eller har mulighed for at være politisk aktive på et detaljeret niveau. Derfor vil systemet tillade, at man giver fuldmagt til:

  • En ven eller et familiemedlem, hvis man f.eks. ikke føler sig tryg ved digitale løsninger.
  • Et politisk parti, hvis man har tillid til deres beslutninger og ønsker at lade dem stemme på ens vegne.

Dette giver frihed og fleksibilitet, så alle kan deltage i direkte demokratiet på den måde, der passer dem bedst. 

Når du giver din fuldmagt, er det stadig dig, der har kontrollen. Du kan til enhver tid trække din fuldmagt tilbage, helt frem til en time før valgugen slutter. På den måde kan du sikre, at du har indflydelse på de politiske beslutninger, der betyder mest for dig, og vælge at deltage, når emner opstår, som du vil være med til at stemme om

I et direkte demokrati forsvinder partiernes monopol på magten – men de kan stadig spille en vigtig rolle. Når folket har stemt om, hvilken retning Danmark skal gå, er der stadig behov for politikere til at føre beslutningerne ud i livet og håndtere detaljerne i lovgivningsprocessen. Forskellen er, at de ikke længere har magten til at ignorere folkets vilje.

I dag afholder Folketinget mellem 200 og 400 afstemninger om året. Det ville være urimeligt at forvente, at alle borgere tog stilling til så mange sager. Derfor udvælges de 20 mest betydningsfulde spørgsmål, som folket selv tager stilling til. Hvis befolkningen mener, at 20 er for mange eller for få, kan systemet justeres via en folkeafstemning.

  • Folketinget og regeringen foreslår vigtige emner til afstemning.
  • Borgerne kan starte underskriftsindsamlinger, hvis de ønsker at få et emne på dagsordenen. Hvis en sag opnår nok støtte, kommer den med i den næste afstemningsrunde.
  • Når én afstemning er overstået, offentliggøres de næste kvartals emner, så der er tid til debat og refleksion.

Før hver afstemning vil der blive oprettet offentlige debatfora på sociale medier, hvor befolkningen kan diskutere de kommende emner. Dette sikrer en levende demokratisk samtale, hvor argumenter kan blive udfordret, spørgsmål kan besvares, og nye perspektiver kan komme frem.